Lectures

Jeg holder løbende foredrag på konferencer og for organisationer, virksomheder og den brede offentlighed.
I mine foredrag anvender jeg filosofien til at diskutere problemstillinger som relationen mellem magt og tillid, ledelse af selvledelse og velfærdssamfundets logik.
Jeg holder typisk foredrag om samfundsmæssige eller ledelsesmæssige problemstillinger, men også filosofiske emner står på programmet: fx kritikkens status eller æstetik.
Nedenfor kan du se eksempler på temaer, jeg holder foredrag om:


Tillid og magt

Kan man lede og skabe værdi gennem tillid?

Temaer: Frihed, magt, tillid.

Læs mere


Ledelse af selvledelse

At lede sig selv – frihedens forpligtelse og forbandelse

Temaer: Ledelse, frihed, selvledelse.

Læs mere


Æstetikkens dannelse

Hvorfor udøver kunsten en særlig fascination?

Temaer: Æstetik, dannelse, erfaring.

Læs mere

Forbedrer vi os til døde?

Velfærdssamfundets logik sat på spidsen

Temaer: Velfærd, logik, sociale bånd.

Læs mere


Vil du læse mere om, hvordan foredragene relaterer til min forskning, så klik her.

Du kan også se videoklip med kommentarer om team-, projektarbejde og arbejdsmiljø her.

Ledelse af selvledelse

At lede sig selv – frihedens forpligtelse og forbandelse

Medarbejderne leder sig selv på flere og flere arbejdspladser. Når den enkelte skal skabe fornyelse og selv tage vare på sig selv og sine opgaver, er selvledelse vejen frem. Det giver medarbejderen stor frihed, men frihedens velsignelser er samtidig et tilbud, du ikke kan afslå, og det risikerer dermed også at blive en forbandelse og en belastning. Både for den enkelte, for organisationen og for samfundet. Her ligger der en udfordring for den enkelte medarbejder, for virksomhederne og for de faglige organisationer og for samfundet som helhed. Med selvledelsen aftegner der sig nemlig omridset af en ny grundlæggende social kontrakt.

Læs mere:

Æstetikkens dannelse

Hvorfor udøver kunsten en særlig fascination?

Foredraget giver et overblik over æstetikhistorien gennem de seneste 250 år: fra Baumgarten, Kant og Schiller til Hegel, Nietzsche, Heidegger og Adorno. Med blik bagud til Platon og antikkens poetik og udblik til klassicisme, romantik, mal du siècle litteratur, samt udviklingen inden for billedkunst.

Herigennem belyser foredraget også, hvordan æstetikken og kunsten tematiserer vores grundlæggende væremåde på uafsluttet vis.

Læs mere om emnet her:

Forbedrer vi os til døde?

Velfærdssamfundets logik sat på spidsen

Forbedring og sikring af alles og den enkeltes velfærd synes at være blandt de få mål, vi alle deler i dag. Denne sociale overenskomst lader sig ikke reducere til velfærdsstaten; markedet hviler også på den. Overenskomsten gør sig gældende i den offentlige og private medarbejderkultur, ligesom den præger de aktuelle læringsbegreber. Forøgelse af velfærd er også blevet en afgørende rettesnor for ledelse og selvledelse i såvel den private som den offentlige sektor. Kampen mod terrorismen, der ændrer vores samfund og det internationale politiske system i disse år, begrundes ligeledes i vid udstrækning som en bestræbelse på at sikre vores velfærd. Fællesskabet om at forbedre vores velfærd har gjort vores verden bedre og rigere i en række henseender. Men det har også en række prekære sider. Faren er, at vi ikke alene i sundhedssystemet, men også mere generelt helbreder os selv og hinanden ind til døden, i en evindelig selvforbedring. Allerede Goethe var overbevist om, at ”humaniteten endelig ville sejre”, men frygtede, ”at verden samtidig ville blive et stort hospital og vi hinandens humane sygepassere”.

Tillid og magt

Kan man lede og skabe værdi gennem tillid?

Hvad har magt og tillid med hinanden at gøre? Og kan kan man lede og skabe værdi gennem tillid? I dette foredrag diskuterer jeg forskellige ledelsesformer og deres relation til tillid og magt. I klassisk forstand har ledelse været en udøvelse af magt, men i dag er tillid mere og mere påkrævet som udgangspunkt for ledelse for at sikre succes i virksomheder og organisationer. Hvis man ønsker innovative og engagerede medarbejdere, kræver det, at ledelsen giver frihed og råderum til medarbejderne. Det kræver også, at ledelsen er åben for at ændre beslutninger som følge af dialogen med medarbejderne. Ledelsen skal ikke afholde fra at tage beslutninger eller afholde fra at lede medarbejderne, men de skal være åbne for, at de ikke selv egenrådigt har kontrollen eller magten. Som følge heraf vil ledelsen til gengæld opnå en større form for magt, nemlig magten til at mægtiggøre andre og dermed skabe resultater, som man ikke ville kunne styre og kontrollere sig frem til.

Tag endelig kontakt, hvis disse eller andre lignende foredrag har interesse.